Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Afdelinger
    • Mikrogrenen (6-7 år)
    • Minigrenen (7-9 år)
    • Juniorgrenen (10-12 år)
    • Troppen (12-16 år)
    • Klanen (16-23 år)
    • Leder
    • Forældrepatruljen
  • Info & Kalender
    • Velkommen i Frederikslund
    • Årsplan
    • Spejder ordbog
    • Pakkeliste
    • Mærker du selv kan tage
    • Spejderuniform og mærker
    • Årligt tilbagevendende arrangementer
    • Kalender
    • Rabat i Spejder Sport
  • Gruppen
    • Om Frederikslund Gruppe
    • Gruppestyrelsen
    • Kassereren
    • Forældregruppen
    • Hytteudlån
  • Bliv leder i gruppen
  • Spejderdag
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Tilmeld
Et billede af vel-pakkede rygsække
En række velpakkede rygsække

Pakkeliste

Introduktion

Når du skal afsted på tur, er det vigtigt at få pakket rygsækken ordentligt. Det kan betyde meget for, om turen bliver en super fed oplevelse. Spejderne skal selv kunne finde deres ting i deres rygsække, og det er derfor vigtigt, at de selv pakker/er med til at pakke rygsækken. MEN... tjek gerne med dem, om de har husket det hele!

Hvordan rygsækken pakkes betyder ekstremt meget for, om den er god at gå med. Guiden ude i siden (Pak og spænd din rygsæk (trop)) kan med fordel læses, men tommelfingerreglen er, at det tunge skal ind mod ryggen og op i den øvre del af rygsækken. På den måde arbejder vægten med dig og ikke mod dig. 

Tjek også, om rygsækken passer til din ryg. De fleste rygsække kan indstilles i ryggen, så de passer til længden af din ryg. En ordentligt tilpasset rygsæk er meget federe at gå med! Er du i tvivl, så bed din leder om hjælp.

Nedenfor ses en vejledende pakkeliste, som kan bruges til inspiration. Vær dog opmærksom på, at den skal tilpasses efter årstiden og turens varighed.


Pakkeliste

  • Sovepose
  • Liggeunderlag
  • Nattøj
  • Lommelygte eller pandelampe
  • Lange bukser
  • Trøje
  • T-shirts
  • Strømper
  • Sokker
  • Undertøj
  • Varm trøje/Fleece
  • Vindtæt jakke
  • Regntøj (uanset vejrudsigten!!)
  • Toilet- og vaskegrej (tandbørste, tandpasta, sæbe…)
  • Spisegrej (dyb tallerken, kop, bestik, viskestykke)
  • Håndklæde
  • Uniform og tørklæde (har spejderen på ved afrejse)
  • Reglementeret uniformslomme med papir, blyant, plaster osv. samt evt. sangbog
  • Gode sko/støvler som du kan gå langt i
  • Sandaler, shorts, badetøj, kasket - om sommeren
  • Hue, vanter, skiundertøj - hvis det er koldt
  • Drikkedunk (ca. en halv liter)
  • Hjemmesko (kun hvis du skal overnatte i hytte...)
  • Evt. lille taske som kan bruges som turtaske
  • Evt. medicin
  • Det gule sygesikringskort (det blå OG pas, hvis vi skal udenlands)
  • Godt humør !!!

Husk!

  • Afmærk ALT det grej, du vil have med hjem, tydeligt med navn.
  • Sørg for at hjælpe hinanden med at pakke.
  • Det er vigtigt at spejderne ved hvad de har med og hvor det ligger i rygsækken.
  • Pak efter vejret og tag ikke alt for meget unødvendigt med, HUSK altid regntøj!
  • Spejderne skal selv kunne bære bagagen.

Filer

Pak og spænd din rygsæk (trop)

Kontakt

Frederikslund Gruppe
Rønnebærvej 93
2840 Holte
Danmark

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo