Kære Minier
Du inviteres hermed til overnatning i Femsølyng shelteret i Rude Skov tirsdag den 23/3 – 2021.
Vi skal løbe
rundt og have det sjovt i naturen, og om aftenen hygger vi omkring bålet og
laver mad. Du vil lære at klare dig i naturen og overnatte i et shelter sammen
med dine venner.
Hvor skal vi mødes og sige farvel
Vi mødes ved parkeringspladsen nær shelteret tirsdag kl.16 (se kortet nedenfor).
Du skal bede dine forældre om at hente dig igen onsdag morgen kl. 7:20 samme
sted.
Hvad skal du have med
Spejderlederne sørger
for aftensmad – vi skal riste pølser over bål, lave snobrød og have skumfiduser
til dessert. Du får også en lille bolle inden du bliver hentet onsdag morgen. Hvis
du har en god appetit, så bed dine forældre om at have lidt ekstra morgenmad
med til dig.
Vi skal være uden for hele tiden, så husk at pakke følgende:
· Varmt tøj, inkl. Jakke, der kan klare regn
· Varmt tøj til at sove i (inkl. ekstra hue, varme sokker og evt en buff)
· En meget varm sovepose (eller to soveposer, hvoraf den ene er halvvarm)
· Liggeunderlag
· Evt. Sovedyr
Dine forældre må gerne tage et par tørre sko, sokker og evt. skiftetøj med i bilen onsdag morgen. Det er rat at kunne få tørt tøj og specielt fodtøj på, hvis det har regnet meget.
Tilmelding
Tilmelding sker efter
først-til-mølle princippet på vores hjemmside - https://www.frederikslund.dk/begivenhed/shelter-overnatning-23-marts
Vi kan max være 18 minispejdere pga. Corona.
Skriv gerne i kommentarfeltet til tilmeldingen, hvis du tager snacks med til deling (f.eks. grønt, kiks eller kage). Der er ingen grund til at tage slik og snacks med kun til dig selv. Det kan du hygge med på fredag derhjemme i stedet for.
Corona
Vi opfordrer til, at du
få lavet en coronatest, inden du møder op, så vi passer godt på hinanden.
Pris
Det koster ikke noget
at tage med på turen.
Kærlig Hilsen
Minilederne
Hvordan finder man vej?
Fra Holte: Kør nord på ad Hørsholm kongevej og drej ned af den lille grusvej på venstre side af kongevejen som vist på kortet. Der er en parkeringsplads for enden af grusvejen og det er på parkeringspladsen, at vi mødes:
SE KORTET I DEN UDSENDTE INVITATION
Grusvejen kan være svær at se, så hold godt øje med den. Den ligger ca. 1 km inden det lysregulerede kryds mellem Hørsholm kongevej og Gyngehusvej/Høsterkøbvej. Så hvis du er kommer til krydset er du kørt for langt.